Projektet-ny side!

Vi vil på denne side prøve at forklare lidt om projektet vi arbejder på, samt hvordan vores hverdage kan se ud.



Projektet er bygget op om nogle forskellige aktiviteter. Vores to hovedaktiviteter er arbejdet med kvindegrupper og traditionelle behandlere (medicin mænd). Vicky (socialarbejder) er ansat til arbejdet med kvindegrupper og Elio(læge) tager sig af kurserne for traditionel medicin. Vi har også en lille del af arbejdet med at videreuddanne de frivillige sundhedshjælpere, som arbejder langt ude på landet. Alle vore kurser foregår på landet, hvor folk har dårligst adgang til de offentlige systemer, deriblandt sundhedsfaciliteter. Vi giver derudover 2 årlige legater til sygehjælperuddannelsen.
Vores hovedformål er at forbedre sundhedstilstanden hos det oprindelige folk (Indígenas).



Kvindegrupper
Vicky tager ud på landet flere gange i løbet af en måned. Hun har to dages kurser for kvinderne, hvor den første dag går med syning og den anden dag handler om børneernæring, menneskerettigheder, organisering og lignende. Vi lærer kvinderne at sy mest for at mændene accepterer at kvinderne tager på kurset. Kvinderne taler kun quechua, så når vi deltager på kursene er det meget svært at følge med i hvad der foregår. Vicky er uddannet socialarbejder og er ved at tage en master i sundhed. Hun har tidligere arbejdet på vores projekt i en anden by – Azurduy. Hun kender IMCC og det vigtigste er hun kender danskere. Det gør det noget nemmere at arbejde sammen med hende. Hun er en betroet medarbejder som vi meget gerne vil beholde, men hendes arbejde ude på landet er hårdt især pga alt sladderen, så vi kan ikke være sikker på at hun bliver til projektet slutter i 2011. Vi får ser og krydser fingre… vicky-net.JPG



Traditionelle behandlere(medicin mænd)
Netop fordi sundhedsinfrastrukturen ikke er så velfungerende og fordi det er tradition går befolkningen til medicinmændene(heksedoktorene). De læser i cocablade, udfører ritualer, er bonesetters(sætter ben på plads), og hjælper til ved fødsler.
Vores mål er at bygge bro mellem medicin mænd og det etablerede sundhedssystem. Dette gøres gennem vores kurser, som vores læge Elio står for. han holder to dages kurser ude i dalene for medicin mændene. Den ene dag laver de promader og te af planter og den anden dag lære det om kroppen og faretegn ved sygdom. Så de ved hvornår de skal sende patienter videre til sundhedsposten. Det er et stort stykke arbejdere for det etablerede sundhedssystem er ikke meget for at acceptere medicin mændenes metoder. Derfor er en del af Elios rolle også at holde møder med hospitalspersonalet og forklarer dem om medicinmændssystemet. elio-net.JPG



Andre aktiviteter
Udover vores to hovedaktiviteter har vi en del mindre aktiviteter. F.eks. uddeler vi to årlige legater til sygehjælperuddannelsen. Vi er med til at udvælge kandidater og hjælper dem gennem uddannelsen som tager 2 år.
Det er langt fra alle der har 8 klasse som det kræves for at læse til sygehjælper. Derfor har vi ligeledes små 30 årlige legater til folkeskole så folk kan få 8. klasse og derefter søge sygehjælperuddannelsen.



Andet
Foruden aktiviteter er der en masse andre småting som fylder hverdagen såsom investeringer i sundhedsinfrastrukturen, administrativ hjælp til socioeducadoren (personen der underviser de frivillige sundhedsarbejdere på landet), hjælp til organisationer (Kvindeorganisation, bondeorganisation og traditionelle samfund).



Vi er står altså ikke direkte for vores aktiviteter. Det er vores opgave at organiserer dem, ansætte undervisere og arbejde på at få kommunen, hospitalet og sundhedsministeriet til at betale gildet. Vi startede med at betale det hele (vi har godt 8 mio at lege med) og det er så meningen at de nævnte instanser stille og roligt skal betale mere og mere og til sidst det hele, så vi kan forlade Bolivia med god samvittighed.



Vores kontor ligger på hospitalet. Vi har tre stationære computere og to bærbare, som vi så kan arbejde på. Og det vigtigst udstyr er vores varmeovn, da der er hundekoldt på kontoret. Da der jo kommer nye personer på projektet hvert halve år, er et af vores vigtigste arbejdsinstrumenter vores arkiv. Alt hvad vi foretager os bliver skrevet i arkivet. Så kan man til enhver tid kigge under f.eks. kvindegrupper for at se hvad man har gjort ved forskellige problemstillinger. vores-kontor-net.JPG



Vi tilstræber en standard 37 timers arbejdsuge, mandag til fredag, men det bliver nomalt til noget mere end det afhængigt af hvad man laver.
På en normal hverdag møder vi på kontoret kl 08.30 og arbejder til 12. Så 2 timers pause (er normalt og kaldes siesta) og så arbejde igen fra 14 til 18. Således ser en standard hverdag ud, men der kommer også mange dage hvor man tager med ud på landet og tilser aktiviteter. Nogle landsbyer kan man besøge på en dag men de fleste tager et par dage. Så har man telt og sovepose med.
Der går også meget tid med møde med diverse instanser for at aftale økonomifordeling, investeringer og meget mere.